Ansøgninger
Politiken-Fonden yder efter sin fundats tilskud til kulturelle, presse- eller uddannelsesmæssige formål samt dermed beslægtede opgaver. Der gives kun tilskud til uddannelsesmæssige formål i et meget begrænset omfang, og fondens uddelingspolitik er således primært fokuseret på kulturelle og pressemæssige formål.
Fonden har i sin uddelingspolitik fokus på større strategiske projekter inden for ”Det Frie Ord” med særligt fokus på centrale dele af ytringsfriheden og skabelse af ny viden om området.
Med udgangspunkt i Politiken-Fondens formål om at støtte kulturelle og pressemæssige aktiviteter vil vi tage hensyn til, at vores uddelinger kommer bredt ud, og at de støtter en mangfoldighed af aktiviteter og stemmer. Vi er derfor opmærksomme på geografi, køn, alder og befolkningsgrupper i vores bevillingsprofil, vurderet samlet over en årrække.
Politiken-Fonden modtager ikke længere uopfordrede ansøgninger, med undtagelse af ansøgninger om støtte indenfor det publicistiske område. Fonden vil særligt lægge vægt på ansøgninger, som gør borgerne i stand til med fakta og viden at deltage i den demokratiske debat og samfundsudvikling herunder med formidling af litteratur, debat og journalistik (både tekst, fotografi og tegning).
For ansøgninger inden for de tre nævnte publicistiske områder gælder følgende:
Der er ingen ansøgningsfrist. Ansøgninger behandles løbende, og fonden sender normalt svar til ansøger inden for 3 måneder efter modtagelse af ansøgningen.
Midlertidigt lukket for ansøgninger
Politiken-Fonden overgår til et nyt ansøgningssystem. Derfor er det ikke muligt at indsende ansøgninger i perioden fra den 1. november 2026 til og med den 14. januar 2027.
Vores nye ansøgningsportal åbner 15. januar 2027, hvor du igen kan indsende din ansøgning.
Bemærk: Ansøgninger, der sendes i ovenstående periode, vil ikke blive behandlet.
Vi glæder os til at byde velkommen i vores nye ansøgningsportal.
Download Politiken-Fondens logo som billede/JPG eller PDF fil.