Om Politiken-Fonden

Politiken-Fonden har efter sin fundats tre formål:

”Fondens formål er gennem erhvervelse og besiddelse af aktier i A/S Politiken Holding og på anden måde dels at sikre og underbygge den fortsatte beståen af Dagbladet Politiken og af Ekstra Bladet, dels igennem holdingvirksomhed at drive anden medievirksomhed og medierelateret virksomhed og at understøtte disse virksomheders udvikling på en sund og økonomisk basis.

Fondens formål er tillige at sikre, at Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikal-socialliberale blade og organer for dansk frisind i overensstemmelse med Politikens hidtidige traditioner. Fonden vælger chefredaktører for Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet.

Fondens formål er endvidere at yde tilskud til kulturelle, presse- eller uddannelsesmæssige formål samt dermed beslægtede opgaver, alt efter fondens bestyrelses beslutning".